skip to Main Content
Konsultation hver tirsdag kl 16.10 - 21.00.

Almen information om impotens

Er rejsningsproblemer almindeligt?

Med alderen kan vores syn og hørelse blive forringet. Det samme gælder mænds rejsningsevne. Hver anden mand mellem 40 og 70 år oplever rejsningsproblemer i større eller mindre grad. Så det er ganske almindeligt forekommende.

Tidligere mente man, at rejsningsproblemer primært havde psykiske årsager. Men i dag ved man at rejsningsproblemer i de fleste tilfælde skuldes fysiske forandringer i kroppen.
Én af de vigtigste faktorer er, at blodkarrene med alderen eller som følge af visse sygdomme bliver mindre elastiske. Det kan forringe blodgennemstrømningen og gøre det vanskeligere at få og opretholde rejsning.

Uanset årsag kan rejsningsproblemer behandles hos de fleste.

Behandlingsmuligheder

Receptpligtig tabeletbehandling

Tabletbehandling anvendes af mange mænd.
Der findes forskellige typer receptpligtig tabeletbehandling. Alle behandlingerne virker lokalt i penis ved at øge blodgennemstrømningen.

Tabletten tages, når man har lyst til samleje. Det er vigtigt at understrege, at tabletterne ikke giver lyst, men udelukkende hjælper med at skabe rejsning. Derfor virker tabletterne kun, når lysten er til stede, og man stimuleres seksuelt.

Bivirkninger:
Nogle mænd får bivirkninger, når de bruger tabletbehandling. Bivirkningerne er oftest milde og kortvarige og kan være hovedpine, rødmen, tilstoppet næse og fordøjelsesbesvær.

Ingen tabletbehandling må bruges sammen med nitroglycerin (nitrater). Nitroglycerin er medicin, der kan anvendes i forbindelse med visse hjertesygdomme. Tabelbehandling mod rejsningsproblemer og nitroglycerin kan sammen give meget lavt blodtryk, hvilket er livsfarligt.

Indsprøjtninger i penis

Indsprøjtninger foretages i siden af penis ved hjælp af en tynd kanyle, og derfor kræver det oplæring og øvelse. Rejsningen kommer, uden man bliver seksuelt stimuleret.

Bivirkninger:
Nogle mænd får smerter i penis i forbindelse med indsprøjtningerne, og enkelte får ardannelse.

Klik her for at hente en brochure om injektionsbehandling af impotens

Stikpiller til urinrøret

Stikpillen til behandling af rejsningsproblemer sættes ind i urinrørsåbningen på spidsen af penis ved hjælp af et lille indføringshylster.

Derefter skal man massere penis i mindst 10 sekunder for at fordele medicinen – og stå eller sidde op i ca. 10 minutter for at øge blodtilførslen til penis. Rejsningen kommer, uden at man bliver seksuelt stimuleret.

Bivirkninger:
Nogle mænd får svie og lette smerter i penis og lysken, når de bruger stikpillen. Svie og kløe kan også opstå hos partneren.

Samtaleterapi

Hvis rejsningsproblemet udelukkende er psykisk betinget, kan mange behandles gennem samtaleterapi eller sexologisk rådgivning. F.eks. får nogle mænd rejsningsproblemer i forbindelse med en krise eller depression.
Problemet opstår ofte pludseligt og uden, man i øvrigt er syg. I de tilfælde er det gavnligt at få nogle samtaler med en læge eller sexolog – gerne sammen med sin partner. Du kan få en henvisning til sexolog hos egen læge.

Få mere at vide om behandlingsmulighederne

Din egen læge kan informere om behandlingsmuligheder ligesom du på www.rejsningsproblemer.dk kan få mere information.

Du kan også få mere at vide via Rådgivningslinjen på rigshospitalet.
På telefon 702702 57 tirsdag kl. 16.00 til 18.00 kan du anonymt tale med en læge.

Tidsbestilling

For at bestille tid skal du udfylde vores kontaktformular. Vores sygeplejerske vil da kontakte dig den først kommende mandag mellem 17.00 og 19.00.

Her bor vi

Uroklinikken
Jægersborg Allé 14, 1. sal
2920 Charlottenlund.
Tlf: 30 744 119

Der er elevator i ejendommen.

Parkering:
Der er gode parkeringsforhold bag ejendommen (husk p-skive).

Offentlig transport:
Bus nr. 176, 169 og 179 kører næsten til døren.

Nærmeste S-tog er Charlottenlund station.

Urinvejscancer.dk

urinvejscancer.dk kan du læse beretninger fra andre patienter om deres sygdomsforløb.

Sundhedsstyrelsens rapport

Sundhedsstyrelsen udførte tilsyn med Uroklinikken i 2014.
Uroklinikken blev godkendt uden væsentlige anmærkninger. Sundhedsstyrelsens rapport om Uroklinikken fremgår af nedenstående link:

Se sundhedsstyrelsens rapport her

Endelig konklusion
Sundhedsstyrelsen har efter tilsynsbesøget d. 2. september 2014 og vurdering af det efterfølgende modtagne materiale af 2. september 2014 fra behandlingsstedet konkluderet, at behandlingsstedet nu opfylder målepunkterne.