Tidsbestilling via hjemmesiden tast her eller 3074-4119
Tidsbestilling via hjemmesiden tast her eller 3074-4119

Vandladningsgener

Erfaringen viser at langt hovedparten af vandladningsgener kan forklares ud fra kendskab til væskeindtag og væskeudgift. Det har derfor stor værdi for dit udbytte af konsultationen, at du udfører skemaerne som beskrevet nedenfor:

Mænd:

Er du mand og henvist grundet vandladningsgener, bedes du hente ”vandladningsskema 1” på nedenstående link og bruge 2 minutter for at udfylde det. Ligeledes bedes du printe ”vandladningsskema 2” og udfylde det, hvilket sker over 2-3 dage. Det er lidt besværligt men afgørende for at du kan få den bedste behandling. Du bedes medbringe skemaerne i udfyldt stand til undersøgelsen hos urologerne.

Vandladningsskema for mænd nr. 1
Vandladningsskema for mænd nr. 2

Kvinder:

Er du kvinde og henvist grundet vandladningsgener, bedes du hente og printe et væskevandladningsskema på nedenstående link og udfylde det. Det skal gøres over 2-3 dage og er måske lidt besværligt, men det er afgørende for at du kan få den bedste behandling. Du bedes medbringe skemaet i udfyldt stand til undersøgelsen hos urologerne.

Vandladningsskema for kvinder

Afhængigt af dine vandladningsgener kan du blive undersøgt med ultralyd eller kikkert undersøgelse af blæren inden endelig stillingtagen til videre behandlingsforløb.